Odense ZOO har et grundlæggende formål omkring at øge forståelsen af og interessen for truede dyr og naturbevarelse. For ZOO kan leve op til sit formål og optimere din oplevelse, forbindelse med dit besøg eller ved brug af vores digitale løsninger og tilbud, indsamler og behandler vi personoplysninger om vores gæster og brugere.
Respekt for dit privatliv
Vi indsamler de personoplysninger, som du selv giver os. Vi indhenter ikke oplysninger fra tredjemand eller hos offentlige myndigheder.
Persondatalovgivningen
Ifølge Forordning 2016/679, EU-Databeskyttelsesforordningen og den danske tillægslov, (tilsammen Persondatalovgivningen) har du ret til at blive informeret om Odense ZOOs behandling af dine personoplysninger. Med denne politik ønsker vi derfor at give dig relevante informationer om vores behandling af personoplysninger og om de vilkår og betingelser, der gælder i relation til dine personoplysninger.
Du kan søge yderligere information om lovgivningen på www.datatilsynet.dk. Odense ZOO opdaterer og ændrer løbende persondatapolitikken, så den til enhver tid er tilpasset lovgivningen og den teknologiske udvikling. Ved væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på odensezoo.dk. Seneste opdatering af persondatapolitik er fra den 24. maj 2018.
Formål
Odense ZOOs formål med behandlingen af de oplysninger vi indsamler, er for at kunne drive Odense ZOO i overensstemmelse med de vedtægtsmæssige formål, foretage markedsføring af Odense ZOO og for at gøre din oplevelse så god som mulig, når du besøger haven – enten fysisk eller digitalt via odensezoo.dk eller via sociale medier.
Hvilke oplysninger indsamles
Odense ZOO behandler ikke følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger såsom navn, adresse, mail og telefonnummer behandles primært til opfyldelse af den aftale, der indgås ved køb af årskort eller andre ydelser.
Ved køb af årskort bliver du fotograferet i vores billetindgang første gang kortet anvendes. Billedet bliver gemt på dit årskort og i vores systemer.
Årskortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Portrætfotos behandler Odense ZOO på grundlag af samtykke. Det samme gælder fremsendelse af markedsføringsmateriale.
Ved køb af årskort afgiver du kontaktoplysninger (navn, e-mailadresse, postnr., by, land og fødselsdato) til vores behandling, så vi kan levere dig årskortet fysisk eller digitalt. Ligeledes gemmes dine loginoplysninger ved brug af Odense ZOOs app. For at vi kan identificere dig som rette bruger af dit årskort, knyttes dit portrætfoto til kortet. Portrættet, der alene bruges i forbindelse med adgangskontrol, lagres med dine kontaktoplysninger i en database, som et begrænset antal medarbejdere med sagligt behov har adgang til.
Årskortet kan kun oprettes ved, at vi modtager og behandler dine personoplysninger. Hvis du efter oprettelse ønsker, at vi sletter dine oplysninger, vil det også betyde, at dit årskort bliver annulleret og inddraget. Men du kan til enhver tid benytte dig af dine rettigheder ved at rette direkte henvendelse til os.
Odense ZOO registrer oplysninger om dit besøg i årskortets levetid til brug for statistiske analyser og for at sikre mod eventuelt misbrug af årskortet.
Når du benytter sociale medier som Facebook, Instagram eller LinkedIn, hvor du aktivt henviser til en enhed under Odense ZOO, f.eks. ved brug af Like, Share, Tag, mv. eller brug af hashtags, skriver kommentarer til Odense ZOOs artikler, videoklip, mv., følger vores profiler på sociale medier eller på anden måde kommunikerer via de sociale medier – med andre ord dine elektroniske spor – indsamles oplysninger om din elektroniske færden.
Samarbejdspartnere, herunder Odense ZOOs brug af databehandlere
Odense ZOO kan give dine personoplysninger til rådgivere, domstole og offentlige myndigheder, til udvalgte og betroede samarbejdspartnere, f.eks. for at gennemføre kreditkortbetalinger og for at kunne levere produkter og services til dig, herunder til databehandlere, der arbejder efter en skriftlig databehandleraftale og under Odense ZOOs instruks. Databehandlere kan ikke benytte dine personoplysninger til andre formål end til levering af services til Odense ZOO. Databehandlere og andre leverandører har påtaget sig tavshedspligt og pligt til at overholde Persondatalovgivningen.
Behandlingssikkerhed
Odense ZOO har udarbejdet en række arbejdsgangsprocedurer, der sikrer beskyttelsen af dine personlige oplysninger. Derfor har vi implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre databeskyttelse for såvel kundeoplysninger, personoplysninger som vores andre fortrolige oplysninger.
Brug af cookies
På odensezoo.dk gøres der brug af ”cookies”. En cookie er en lille tekstfil, som gemmes i webbrowseren på din computer, smartphone eller tablet. Cookies gør det muligt at genkende din computer mv. og samle information om din adfærd på nettet, herunder hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser, samt sikre at den fungerer rent teknisk. En cookie er en passiv fil og kan ikke indsamle oplysninger på din computer, sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Den er anonym og indeholder ingen personoplysninger. Cookies anvendes af stort set alle websites.
Brug af videoovervågning
I området i og omkring vores indgang samt i haven er der opsat videoovervågning. Denne overvågning er opsat af hensyn til personalets sikkerhed i tilfælde af tyveri og overfald. Overvågningen bruges endvidere til at verificere gæsterne, der går ind i vores park.
I tilfælde, hvor dette må være nødvendigt, vil videoen blive udleveret til politiet til videre efterforskning af kriminalitet. Videoerne opbevares i op til 30 dage, hvorefter de overskrives med nye optagelser. Der gemmes ikke back up.
Sletning af oplysninger
Odense ZOO sletter personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem. Opbevaringstiden er fastsat ud fra hver enkelt arbejdsgang og de forpligtelser ZOO er underlagt i henhold til gældende lovgivning, revisortilsyn, andre offentlige myndigheder samt til sikring af dokumentation. Oplysninger opbevares som hovedregel i minimum 5 år fra køb eller anden interaktion med ZOO.
Dine rettigheder
Som registreret har du rettigheder, som Odense ZOO som dataansvarlig er forpligtet til at opfylde. Du kan kontakte ZOO og få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, ligesom du har ret til at få forkerte, ufuldstændige eller irrelevante oplysninger rettet eller slettet.
Hvis du ønsker personoplysninger slettet, Odense ZOOs behandling af dem begrænset, eller at gøre indsigelse mod vores behandling, kan du kontakte os. Når vi behandler personoplysninger baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. For at tilbagekalde samtykke til vores behandling af dine personlige oplysninger, bedes du kontakte os.
De samtykker du afgiver, sker på frivillig basis. Fortryder du, har du nem mulighed for med virkning for fremtiden at trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os. Hvis du f.eks. vil afmelde nyhedsmails, kan du let framelde dig ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” i den nyhedsmail, du har modtaget fra os.
Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af personoplysninger, bedes du sende en e-mail med detaljerne i din klage til odensezoo@odensezoo.dk. Vi vil behandle klagen og vende tilbage. Du har også ret til at klage til Datatilsynet i forhold til dine rettigheder og over Odense ZOOs behandling af dine personoplysninger.
For yderligere oplysninger om, hvordan du klager til Datatilsynet henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk. Odense ZOO opfodrer til at du kontakter os før en eventuel klage, da vi har et ønske om tilfredse gæster.
Tak fordi du tog dig tid til at læse vores persondatapolitik.