Hør om tankerne bag Odense ZOO. Hvordan driver man en moderne zoologisk have? Hvad kræver det, og hvor mange er der egentlig ansat? Vi skal tale om, hvordan Odense ZOO drives, og hvorfor man vælger at holde truede dyr i fangenskab, når vi dagligt fortæller, at dyrene i ZOO ikke er kæledyr. Har vi overhovedet brug for zoologiske haver, når internettet kan vise billeder af alle verdens dyr?
Hvad giver en zoologisk have ret til at holde en tiger eller en chimpanse i bur, når privatpersoner ikke må? Betaler zoologiske haver for dyr og kan man evt. bytte en tiger med en kæmpepanda?
Kom med ind i den eventyrlige tankegang og få en bedre forståelse for dyr i fangenskab og zoologiske havers opgave i den moderne verden.
Vi sætter fokus på formidlingen og det at viderebringe informationer om dyrene og deres levevis.
495 DKK
Ekskl. entré