I nogle lande har det traditionelt eller historisk set været tegn på styrke, at have en tiger. Betegnelser som kæledyr er blevet sat på mange eksotiske og vilde dyr, som på ingen måde kunne tilpasse sig livet som kæledyr. Vi skal arbejde med begreberne ”rigtigt” og ”forkert”, hvilket I hurtigt vil indse er sværere end først antaget.
Er det i orden at holde dyr i fangenskab, og hvor går grænsen? En chimpanse har en relativ høj intelligens, og alligevel holder man dem både som kæledyr og i fangenskab i zoologiske haver verden over. Nogle dyr som eksempelvis elefanter og aber trænes til at være turistdyr, mens andre trænes til at udføre opgaver for mennesker. Hvor går grænsen?
Gennem debat skal vi finde frem til, om det er fornuftigt at den amerikanske flåde træner søløver, til at hente værktøj for deres dykkere, om det er i orden at elefanter bliver trænet til at bære turister og om aber i fremtiden stadig skal plukke kokosnødder for mennesker.
725 DKK
Ekskl. entré