Er I helt vilde med dyr og kan I sidde i timevis og kigge ind i abernes anlæg? Så kan dette oplæg inspirere jer til, hvad I kan studere i fremtiden.
I oplægget ”Adfærdsobservationer” kan vi bl.a. komme ind på, hvad der sker, når en makak-abe stjæler foder fra en anden. Eleverne lærer f.eks. hvordan man kan se hvilken chimpanse, der leder flokken og de bliver klogere på, hvorfor ungerne får lov til at drille de voksne chimpanser.
Når vi går i dybden med dyrenes adfærd, skal vi se på flokstruktur og lære at iagttage dyrene.
I skal selv i mindre grupper prøve kræfter med rigtige adfærdsobservationer på nogle af havens dyr. Hvorfor laver man observationerne, og hvad får vi mennesker ud af, at observere dyrene i dag? Kom med og udvid jeres forståelse for dyrene, ved at sætte jer ind i deres adfærd.
725 DKK
Ekskl. entré