Køb billet
Sibirisk tiger i sne i Odense ZOO
Dovendyr i regnskoven i Odense ZOO

I Odense ZOO engagerer vi os i seriøs naturbevarelse og forskning dér, hvor vi naturligt har mulighed for at gøre en forskel.

Som moderne zoologisk have har vi nemlig en central rolle at spille i kampen for at bevare naturen. Vi indsamler, forsker i og formidler viden om biologien hos truede dyrearter både herhjemme og i udlandet.

I Odense ZOO støtter vi IUCN's One Plan Approach, en samarbejdsorienteret tilgang til bevaringsplanlægning for arter. Det indebærer fælles udvikling af forvaltningsstrategier og støtte til bevaringsindsatser.

Dette bliver afspejlet i vores dedikerede samarbejde med de internationale avlsprogrammer, vores forskningsprogram samt BIOTA, Odense ZOOs egen bevaringsfond.

Herunder kan du læse mere om de forskellige elementer, der til sammen udgør vores bidrag til naturbevarelse.

Muntjak i Odense ZOO

Avlssamarbejde lokalt og internationalt

Odense ZOO er medlem af DAZA og EAZA, som er henholdsvis den danske og den europæiske brancheforening for akvarier og zoologiske haver. For at være medlem her, kræver det blandt andet, at man har høje standarder for dyrevelfærden, sine formidlingsindsatser og sit bidrag til forskning.

Da avlsprogrammer er en praktiske bevarelsesmuligheden for mange truede arter, deltager vi aktivt og konstruktivt i en lang række af EAZA's internationale avlsprogrammer (EEP pages). Det gælder fx den sibiriske tiger, den røde panda og Grevys zebra for at nævne blot et par stykker.

Close up af giraf i Odense ZOO

Forskning

Det kan være rigtig svært at forske i vilde dyr i naturen. Dels kan forholdene gøre det svært at lave effektive undersøgelser af deres biologi, og samtidig betyder faldende bestande, at observationer af enkelte individer hos truede arter bliver mere og mere sjældne. 

Succesfuld forskning er ellers af afgørende betydning. Skal man lykkes med avl og beskyttelse af truede arter, både i zoologiske haver og i naturen, kræver det omfattende viden om artens biologi, dens adfærd, de sociale dynamikker, hvordan den bedst reproducerer sig og så videre. 

Alt det kan være vanskeligt at undersøge i naturen - men det kan man til gengæld gøre i en zoologisk have.

Den forskning, vi udfører her i Odense ZOO, lærer os derfor ikke blot, hvordan vi kan forbedre livet og velfærden for de dyr, vi har i vores varetægt. Den giver også værdifuld viden til bevarelsen af truede arter i naturen.

Det er netop det, IUCN’s One Plan Approach går ud på. Det er en integreret tilgang, der kombinerer forskning udført i naturen og i zoologiske haver og akvarier. 

Resultatet er en mere omfattende plan for, hvordan man bedst bevarer både truede arter og generelt biodiversitet, og den bygger bro mellem forvaltningen af de vilde dyr og dem i zoo.

Har du spørgsmål til forskningsindsatsen i Odense ZOO, er du velkommen til at kontakte forskningsansvarlig Kirstin Anderson Hansen.

Rød panda i Odense ZOO spejler sig i rude

ZOO i verden

Hvert år donerer Odense ZOO penge til bevarelsesprojekter rundt om i verden via BIOTA - ZOO's egen fond til naturbevarelse.

Vi prioriterer generelt at sprede donationerne ud på mange indsatser, da vi på den måde kan hjælpe flere steder ad gangen.

Projekterne er derfor mange og forskellige, men fælles for dem er, at de har en rød tråd tilbage til de arter og historier, vi fortæller om her i haven.

BIOTA har i de senere år støttet blandt andet:

  • Seychelles Island Foundation, der arbejder for at bevare kæmpeskildpadderne på Aldabra.
  • Giraffe Conservation Foundation, som de yngste zoo-gæster støtter, når de donerer deres sut til girafferne
  • Red Panda Network, der arbejder for at bevare de røde pdanaer.
  • Saola Foundation, der kæmper for at finde og bevare et af de mest truede pattedyr i verden; den asiatiske saola.
  • Save The Rhino, der beskytter de truede Sumatra-næsehorn.
Hyacint-araer napper hinanden close up Odense ZOO

En grøn ZOO - det starter med os selv

I Odense ZOO starter kampen for naturbevarelse hos os selv. Vores mål er at drive en zoologisk have, hvor dyrene trives i så grønne og bæredygtige rammer, som det er muligt.

Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, der indeholder repræsentanter fra alle afdelinger i zoo. Her arbejder vi løbende med at indføre både store og små initiativer, der bringer driften af zoo i en endnu grønnere retning. Gruppen har fokus på alt fra affaldssortering over indkøbspolitikker og energiforbrug til indkøb af dyrefoder fra lokale producenter.

Det store arbejde blev i 2023 belønnet, da Odense ZOO blev den første zoologiske have i Danmark, der modtog Green Attraction-miljømærket.