Søndag den 30. marts 2025 kan du opleve, hvordan dyrene ser ud under pelsen.
Denne gang kan du komme helt tæt på og se, hvordan en kamel og en løve er skruet sammen indeni. Udover at se de indre organer kan du også blive klogere på, hvordan løven fx bruger sin strube til at brøle højt.
Vigtig formidling
Selvom særligt én dissektion i 2015 vakte opsigt, især internationalt, er dissektioner noget, Odense ZOO har gjort i over 25 år, da det giver en unik mulighed for formidling, fascination og en lærerig forståelse for dyrene.
Ingen af ZOOs dyr aflives med det formål at skulle bruges i en dissektion. Det er i stedet dyr, som enten er blevet for gamle, for syge eller ikke kan afsættes til andre zoologiske haver. Det gælder også for både kamelen, der har haft en kronisk mavesygdom, og løven der blev aflivet tilbage i 2017 efter interne kampe i flokken.
Praktisk info
Begge dissektioner foregår søndag den 30. marts 2025 på Atollens plæne bag rensdyrene.
Kameldissektionen foregår kl. 10.00-11.30
Løvedissektionen foregår kl. 13.00-14.30
Bemærk: Har du årskort til ZOO, kan du denne weekend tage en ven med helt gratis.