Køb billet
Close up af hvidhovedet saki i Odense ZOO
  1. Havens dyr
  2. Besøg ZOO /
  3. Havens dyr /
  4. Hvidhovedet saki

Hvidhovedet saki

Pithecia pithecia

Den hvidhovedede saki er en særlig abe, fordi der er stor forskel på hanner og hunner, hvilket ellers er sjældent hos aber. Hannerne er sorte med en hvid ansigtsmaske. Hunnerne er grå og har en lille hvid stribe fra øjet og ned til mundvigen.

Sakier lever i små familier, der som regel består af en han og en hun og deres fælles unger. Når hunnen har båret rundt på sin nyfødte unge et par uger, begynder resten af familien at hjælpe til. Ofte ender det med, at de ældste unger passer de yngste.

I Odense ZOO aktiverer vi den hvidhovedede saki med nødder, som den kan knække.

Føde
Blade, frugt, blomster og frø
Levested
Sydamerika
Levetid
10-15 år
Vægt
Han: 1,9-2,1 kg. Hun: 1,5-1,9 kg
Drægtighed
163-176 dage
IUCN status
Ikke truet (LC)

Andre spændende dyr