Søkoen er det eneste vandlevende pattedyr, der kun æder planter – og det gør den 6-8 timer hver dag. Når den er rigtig sulten, kan den æde helt op til 10 % af sin egen vægt.
Ligesom dens nærmeste slægtning, elefanten, skifter den tandsæt fem gange i sin levetid.
I Odense ZOO har vi den vestindiske søko. Den kan veje 900 kg, men er overraskende adræt. I vand kan den rulle, slå kolbøtter og svømme på ryggen. Søkøer danner ikke sociale bånd bortset fra mor og unge, der er sammen i to år.
I 2003 fødte en af vores hunner den første søkounge nogensinde i Norden.