Heste har i mange tusind år været et vigtigt husdyr for mennesker. De heste, der findes vildt i naturen, er flokdyr. Et nyfødt føl kan rejse sig op allerede et kvarter efter fødslen. Når der er gået en times tid, er føllet klar til at følge flokken.
Heste kan dreje ørerne, så de kan lytte i forskellige retninger. Hvis de lægger ørerne fladt tilbage, er de vrede og kan finde på at bide. Når de gerne vil hilse, er ørerne rettet fremad.
I Odense ZOO aktiverer vi bl.a. hestene ved at give dem bolde med gulerødder og andet foder, så de skal arbejde for at få føde og ikke bare får den serveret.