Den røde panda er dygtig til at klatre og finder det meste af sin føde i træerne. Den har en slags modsatrettet "tommelfinger" på hver pote, så den er god til at holde fast, når den kravler fra gren til gren.
Hannerne har særlige kirtler ved haleroden, som de bruger til at lave duftmarkeringer for at afmærke deres territorier.
Desværre er den røde panda en truet dyreart. Dens leveområder bliver mindre, og den jages på grund af sin flotte pels.
Hvis du ikke lige kan få øje på vores røde pandaer, så kig op i træerne. Her ligger de tit og sover om dagen, for de er mest aktive ved skumringstid og om natten.