Chimpansen er det dyr, som ligner mennesket mest. De lever i flok og bor mellem 15 og 120 på ét territorium, som de forsvarer over for andre flokke.
Chimpansen er en truet dyreart. Dens levesteder forsvinder, når skove omdannes til landbrug, og jagten på chimpanser er steget dramatisk, fordi det er blevet populært at servere ”bushmeat” i de større byer.
Chimpansen anvender jævnligt redskaber og bruger for eksempel græsstrå og kviste til at samle termitter op fra termitbo. I Odense ZOO får de beholdere med huller i, hvorfra de samler yoghurt op med pinde. Vi giver dem også labyrintkasser til at lege med.